Genetik



Her vil jeg prøve at forklare genetikken bag chinchillaer. Det er dog relativt overfladisk, så hvis du virkelig vil gå i dybden med genetikken kan jeg anbefale Deedee.dk. Her inde finder du desuden en af de bedste farveberegnere man kan finde på nettet.


Doninante gener:
Dominant vil sige, at nogle egenskaber kan komme til udtryk, blot der er et enkelt eksemplar af genet tilstede.
Modsat recessive gener kan dominante gener ikke bæres. Dvs. at de altid vil komme til udtryk. Dog kan ebony være meget vanskelig at se fordi den er akkumulativ, og man kan derfor til tider støde på udtrykket "mulig Ebony". Dvs. at dyret kan være ebony, men det vil være så svagt, at det næsten er umuligt at få øje på.

Dominante mutationer:
  • Beige
  • Wilson White
  • Black Velvet (kaldes også TOV)
  • Ebony

Det eneste dominante gen der findes på homozygot form er Beige. Det er nærmere beskrevet længere nede på siden

Recessive gener:
Recessiv vil sige, at begge allelegener skal være til stede, før egenskaben kommer til udtryk.

Allelegener: Gener der er placeret samme sted på homologe (ens) kromosomer, og som styrer den samme egenskab.

Ressisive mutationer:
  • Violet
  • Shappire
  • Charcoal
  • Goldbar
  • Sullvans Beige
  • Low White
  • California White

De fire sidste er sjældne mutationer, og finde ikke i Danmark. Om charcoal findes i Danmark er uvidst, og hvis den gør, er den blandet så meget op med Ebony, at den næsten er umulig at skelne fra en almindelig ebony


Vildtfarven:
Vildtfarven hos chinchillaer man oftest kalder grundfarven, er Standard Grå. Det specielle ved denne farve er, at den kan domineres, dvs. at den bliver undertrygt, af de dominante farver, men den dominere over de recessive farver. Ved nye mutationer bruger man derfor standard grå dyr til at se om der er tale om en recessiv eller en dominant mutation.
Ved dominante mutationer skal der som sagt kun være et gen til stede, før farven kommer til udtryk. Ved at sætte et standard gråt dyr sammen med en sådan mutation, vil ungerne i første generation kunne få den nye farve.
Ved recessive mutationer skal der være to gener til stede, før farven kommer til udtryk. Her er det altså først unger i anden generation der kan vise farven, og alt afkom vil derfor være standard gråt.
Dette beskrives bedst vha. punnet squares.
Lad os sige at vi har fået en ny mutation, der er dominant og heterozygot (se nedenfor for beskrivelse af heterozygot), dog ved vi ikke at den er heterozygot, og det vil vi så prøve at finde ud af, ved at sætte den sammen med en std. grå, vi kalder den nye mutation for X:

1. generation:
- X Std. grå
Std. grå X Std. grå
Std. grå X Std. grå

De fede betegnelser er de farver forældredyrene indeholder. I den øverste vandrette linie har vi dyret med den nye mutation. I den yderste lodrette linie har vi det std. dyr. Alle felterne i midten beskriver de farver deres unger kan få. Ved 50% af ungerne vil vi se den nye mutation, og ved de øvrige 50% vil vi se alm. std. grå dyr (teoretisk).
Mutationen kan altså komme til udtryk i første generation, og må derfor være dominant. Havde vi nu haft den dominante mutation i dobbeltdosis, ville alle ungerne være blevet den nye mutation (kig neden for under heterozygot og homozygot).
Nu prøver vi at kigge på hvis den nye mutation var recessiv. Som nævnt oven for, skal der være to ens gener til stede, der koder for det samme, før farven kommer til udtryk. Vi kalder den nye mutation xx.

1. generation:
- x x
Std. grå Std. grå & x Std. grå & x
Std. grå Std. grå & x Std. grå & x

Her kan man se at både den std. grå og x er til stede, men x skal være til stede i dobbelt dosis for at komme til udtryk, derfor vil alle ungerne være grå, men bære på det nye gen.
Egentlig indeholder den nye recessive farve også std. grå, men det skriver man aldrig, fordi man tager forgivet at det er noget man ved der er i alle mutationer, uden undtagelse.
For at sikre sig at den nye mutation kommer til udtryk, tager man nu en unge, og sætter sammen med forældredyret.

2. generation:
- x x
x x x x x
Std. grå Std. grå & x Std. grå & x

Her kan vi se at 50% af ungerne (teoretisk) vil få den nye mutation i 2. generation. Ved at sætte en søster med en bror, er det kun 25% af ungerne der vil få den nye mutation.
Det er således man undersøger om en ny mutation er dominant eller recessiv.

En nærmere beskrivelse af hvordan man regner farver på afkom ud, kan findes nederst på siden.


Heterozygot:
Heterozygot betyder at de to allele gener er forskellige. Som eksempel på dette man nævne Hetero Beige. Denne mutation indeholder 1 beige gen og 1 standard gråt gen. I daglig tale kaldes heterozygot for for hetero


Homozygot:
Homozygote betyder at de to allele gener er ens. Her kan så nævnes Homo Beige, der har 2 gener for beige.I daglig tale kaldes homozygot for homo


Lethal faktor:
Lethal betyder dødelig, og denne "Lethal faktor" er en betegnelse der bruges om gener der i dobbeltdosis er dødelige. De to eneste mutationer vi har der giver en lethalfaktor, er Wilson White og TOV (velvet). Det vil sige at man ikke må sætte to dyr sammen der indeholder et hvidt gen, og man må ikke sætte to dyr sammen der indeholder et TOV gen. Man må gerne sætte et TOV dyr og et White dyr sammen. Det vil altså sige, at hvide dyr og TOV dyr ikke findes i homo form.
For det meste vil unger med denne lethale faktor dø på et tidligt stadie, men i nogle få tilfælde vil de kunne blive født. Ungerne vil dog ikke være levedygtige, og vil dø kort efter fødslen.
I de fleste tilfælde, vil det eneste problem ved at sætte dyr, der kan lave lethalfaktor, sammen være, at man ikke får så mange unger som man kunne have fået. Det kan dog føre til at hunnen bliver steril, eller i værste fald at hun dør, så det kan på ingen måde anbefales at man begynder at lege med denne lethalfaktor.


Co-dominans:
Dette er ikke en betegnelse der bliver brugt særlig ofte (for ikke at sige aldrig), her i Danmark, ihvertfald ikke når vi snakker chinchillaverdenen, men det er nu meget rart at vide hvad det er alligevel.
Co-dominans er en betegnelse man bruger når to eller flere dominante gener kommer til udtryk samtidig. Et typisk eksempel på dette vil være en Brown Velvet chinchilla. Her kommer både beige og TOV til udtryk.
Co-dominans kan også finde sted med recessive mutationer. Det kunne f.eks. være en White Violet hvor der er 2 violette gener til stede og 1 hvidt gen til stede.

Inkomplet dominans:
Dette er noget vi kun ser ved en dominant mutation ved chinchillaer, nemlig Wilson White
Det er efterhånden mere normalt at se wilson white dyr med sølvskær eller grå plamager i pelsen, end det er at se "rigtige" wilson white dyr. Dette skyldes at det hvide gen tillader det standard grå gen at trænge igennem. Så inkomplet dominans er altså noget man kalder mutationer hvor vildtfarven kan få lov at trænge igennem i større eller mindre grad.


Akkumulativ dominans:
Den korrekte betegnelse for dette er som sådan multiple allel, og det er faktisk også en noget mere beskrivende betegnelse end akkumulativ dominans. Men nu holder vi fast i betegnelsen akkumulativ dominans, da det er den mest udbredte betegnelse der bruges inden for chinchillaer.
Der er kun et gen inden for chinchillaer der kan kaldes akkumulativt dominant, og det er Ebony genet.
Det specielle ved ebony er, at det ikke findes i homo og hetero form. Dette skyldes at der kan være flere end 2 gener til stede. Det er også det der giver ebony sin mørkhed. Ebony er det gen der koder for farve på maven, og jo flere generationer af ebony der parres, jo mørkere bliver dyrene. Man kan altså sige at generne hober sig op, eller "akkumulerer".
Det er desværre ikke unormalt at folk sælger ebony dyr som værende homo eller hetero, men det er altså en fejl. Man kunne ellers godt fristes til at tro, at et mørkt dyr er et homo dyr, men det er ikke tilfældet.
Nogle gange kan man dog godt støde på mutationer hvor både "homo" og "ebony" indgår, uden det er en fejl, men det er fordi dyrene indeholder beige, og beige kan jo godt forekomme i homo form. Så hvis man f.eks. støder på et Homo Tan Ebony så er det "Tan" der er homo.


Farve beregning:
Nu hvor vi har fået kigget lidt på de forskellige betegnelser, vil jeg prøve at vise lidt simple måder hvorpå man kan beregne hvilke farver ens kommende unger vil kunne få.
Det bør bemærkes, at de procentsatser der gived for afkommet er sansynlighed. Du skal altså ikke forvente at du får x% af en specifik farve ud af et par.
Vi starter ud med hetero og homo beige samt standard grå. Standard grå er vildtfarven, og indeholder kun gener for std. grå. Ved at sætte to std. dyr sammen, vil man altså kun kunne få std. dyr ud af det. Hetero beige indeholder 1 gen for beige og 1 gen for std. grå. Ved at sætte en hetero beige sammen med en std. grå vil man altså få 50% std. grå og 50% beige ud af det.
Det her er jo lidt uoverskueligt, så jeg prøver at sætte det lidt mere overskueligt op, og dette gør man bedst vha. noget der kaldes punnet squares:

Std. Grå x Std. Grå:
- Std. grå Std. grå
Std. grå Std. grå Std. grå
Std. grå Std. grå Std. grå

Teksten med fed er de gener forældrene indeholder. Alle felterne inde imellem er de farver ungerne kan få.
Den måde man gør det på, er at "lægge" generne sammen. Hvis vi tager den oppe fra og ned, og fra højre mod venstre bliver det i dette skema Beige x Std. grå, Beige x Std. grå, Std. grå x Std. grå og Std. grå x Std. grå. Dette er også fremgangsmåden ved de næste eksempler.

Hetero Beige x Std. Grå:
- Std. grå Std. grå
Beige Hetero Beige Hetero Beige
Std. grå Std. grå Std. grå

Homo Beige x Std. Grå:
- Std. grå Std. grå
Beige Hetero Beige Hetero Beige
Beige Hetero Beige Hetero Beige

Nu prøver vi at hoppe videre til et recessivt gen. Som beskrevet højere oppe, skal recessive gener være til i dobbeltdosis for at komme til udtryk. Alle unger i det næste eksempel vil derfor være std. grå der bærer på Violet:
Violet x Std. Grå:
- Std. grå Std. grå
Violet Std. grå violet bærer Std. grå violet bærer
Violet Std. grå violet bærer Std. grå violet bærer

Nu prøver vi at sætte to dyr med dominante mutationer sammen, nemlig wilson white og hetero beige

Wilson White (WW) x Hetero Beige:
- WW Std. grå
Beige Pink White Hetero Beige
Std. grå Wilson white Std. grå

Her kom der pludselig en hel ny mutation frem. Som sådan er det dog ikke en ny mutation, da det er en mutation der opstår grundet co-dominans. Dvs. at såvel beige som wilson white kommer til udtryk i denne nye mutation.
Som mit sidste eksempel, vil jeg prøve at tage en pink white, og krydse den med en violet. Her er det om at holde tungen lige i munden, da vi her kan se at nogle mutationer kan vidergives såvel enkeltvis som sammen med andre - violet bærer bliver benævnt VC:

Pink White (PW) x Violet:
- Beige WW PW Std. grå.
Violet Hetero Beige VC Wilson White VC Pink White VC Std. grå VC
Violet Hetero Beige VC Wilson White VC Pink White VC Std. grå VC

Egentlig havde den nederste linie ikke været nødvendig her, da man jo får det samme resultat, men for overskuelighedens skyld er det bedst at beholde den der i starten.

Her fra kan man så selv lege videre med forskellige mutationer man kan parre. Hvis man ikke har mod dette, kan det anbefales at man benytter sig af den farveberegner der nævnes øverst på siden.