Grå og Hvide



Lidt om Grå og Hvide:

26/07 2006:
Ud fra det jeg fik at vide om de to hunner, før de kom hjem til mig at stå, kom det meget bag på mig hvor tillidsfulde og nysgerrige de egentlig er. Der er godt nok problemer med at få lov at tage dem op, men de kommer uden videre hen og snuser til mig, og står jeg med armene inde i buret, er der ingen problemer i at hoppe rundt på mine arme, og undersøge mig.
Den hvide hun ser ud til at have været våd. Om det skyldes at den anden har strintet på hende, eller om hun har svedt, det kan jeg ikke rigtigt se, men hendes pels er ihvertfald meget uglet at se på, og der sidder en masse overskudspels hun ikke helt selv er i stand til at komme af med. Hun vil gerne børstes lidt, og man må gerne "hive" det løse pels ud, men kun i kort tid af gangen. Hun har en helt gul plet under haleroden. Det ligner lidt det man kan opleve med små unger, der ikke helt har lært at blive renlige endnu. Men det skulle være til at få bugt med, inden for nær fremtid. Nu står der et sandbad inde ved dem, og der er også noget fungus pulver i, og så håber jeg at det kan tage det væreste af hendes ulede pels, samt hendes tis-plet.

Den grå pige fik vi vejet den dag vi fik hende, fordi hendes rygrad samt hofter var alt, alt for tydelige. Det viste sig også, at hun kun vejede ca. 350 gram. Hun burde minimum veje 150 gram mere. Men der er ingen mangel på livslyst. Hun er glad. På 2. dagen havde hun allerede lært, at når der bliver "kradset" på deres bur, så er det fordi der er guffer i vente. Når de begge sidder inden i huset, er hun den første til at komme ud og kigge, hvis man sætter nye ting ind i buret, og generelt virker hun bare fuld af liv. Det ser dog ud til at hun har været lidt tæt på at få et hedeslag, for hun er helt pjusket på bugen, og på bagsiden af begge forben. Det kan godt tyde på at hun har "svedt".
Hun skal lige en gang op i vægt før hun får lov at komme videre i systemet. Jeg er lidt nervøs for at det er hendes kindtænder der er skæve, og det er derfor hun er så lille. Men de har fået to madskåle, så nu skulle der ikke være problemer hvis den ene ser sig lun på en madskål.


19/10 2006:
Så er det vist ved at være på tide med en lille update.
Her inden for de sidste par uger, er den hvides pels faktisk gået mere eller mindre i orden. Den har stadig lidt tendens til ujævnheder, men som helhed er den meget pænere end i starten. Hun er faktisk en rigtig køn tøs, men har "desværre" fået den dårlige vane at prøve at bryde ud af buret. Nu er de også helt vilde efter at komme på løbeture, men fordi jeg ikke har brugt super meget tid på dem, er det lidt besværligt at indfange dem igen efter en løbetur. Specielt den hvide kan godt være lidt problematisk.

Nå, men for at sige det mildt, har vi haft lidt problemer med den grå tøs. Hun er en fantastisk lille chinchilla, der er noget af det mest godmodige jeg nogensinde har mødt. På grund af tandproblemer, har hun været en hel del ved dyrlægen, og er blevet "mishandlet" godt og grundigt ved og i munden. Vi er også blevet nødt til at tvangsfodre det lille pus, da der på et tidspunkt begyndte at komme helt gennemsigtigt hvidt slim ud af hende. Dyrlægen sagde at det var fordi der ikke var nok nede i hendes mave, hun kunne bearbejde, og på grund af ondt i munden, havde hun ikke rigtig lyst til at spise. Derfor blev vi nødt til at tage en blender i brug, hvor der kom godt med pellets og Vita Special, samt en masse ekstra guf der kunne få det til at smage lækkert, og så bare en pokkers masse vand. Så var det ellers bare med at få hældt en masse af de i hende. Oven i det fik vi også noget smertestillende til hende. Det hittede næsten med det samme, ikke mindst på grund af den lidt honning-agtige smag. Til trods for alle disse pinsler, er hun stadig den sødeste lille godmodige pige.
Nu er hun så begyndt at spise godt igen, og hun spiser da også mange guffer. Før, da hun havde det dårligt, kunne det være vanskeligt at få selv rosiner i hende. Men nu ryger næsten alt ned med største velbehag.
Jeg håber stadig at det er muligt at komme af med dem, for 10 chinchillaer virker ærligt talt lidt uoverkommeligt, når en stor del af dem ikke kan sammen når de er ude og løbe, og derfor skal "luftes" seperart... Det kan hurtigt tage lidt tid, da de som regel får lov at løbe ude mellem 2-12 timer (kommer lidt an på hvornår vi gider indfange dem, og hvor "frække" de er). Det skal dog lige siges, at vi skal en tur til dyrlæge med den grå igen om nogle uger, for at se om det er et varigt tandproblem... først herefter kan hun og søsteren komme videre.


12/10 2006:
Mandag den 4. december blev der truffet en meget hård beslutning. Begge dyr blev aflivet.

Den grå ville ikke rigtig tage på, og på trods af at hendes kindtænder var blevet klippet og filet ned, så hun kunne spise igen, så gik der ikke uden 2 mdr. før den var helt gald med hendes tænder igen. Oven i det fik hun en tandbyld omkring 1 uge før hun blev aflivet.
Vi overvejede om hendes tænder evt. skulle files endnu en gang, men når det kun tog dem under 2 mdr. at blive slemme igen, så var der en stor sandsynlighed for at de voksede vildt. Dvs. at måske havde en til tur under fuld narkose virket, men højest sandsynligt ville der ikke komme noget ud af det, andet end at udskyde en aflivning. Vi valgte derfor at få hende aflivet. Det var en svær beslutning mht. den hvide. Som sådan fejlede hun jo ikke noget, men det var ikke meningen at vi skulle beholde hende. Vi valgte at få hende aflivet, da vi var bange for at få en deprimeret chinchilla, og der ud over havde hun jo pels problemer.
Hun havde simpelthen en overproduktion af pels, hvilket vi fik at vide, måske kunne skyldes en hormornel forstyrrelse. Problemet med den ekstremt "uldne" pels hun havde var, at det ikke just er den pels man forbinder med en chinchilla. Vi var derfor bange for, at hvis hun kom videre, så ville hun måske bare ende op i en dyrehandler, og det havde vi besluttet os for, ikke var en mulighed. Der ud over ville der være en reel risiko for at hun kom ud til nogen der valgte at avle på hende, og det var bestemt ikke en tanke vi kunne forlige os med.
At hun har haft pelsproblemer, og den grå havde tandproblemer, kunne godt tyde på nogle dårlige gener fra forældrene, og det er på ingen måde ønskværdigt at få ind i avlen. Desuden havde hun tit våd pels, og vi har set hende sidde op og ned af vandflasken, så hendes pels er blevet helt våd. Så der blev overvejet, om der måske har været nogle varme problemer, selvom der er relativt koldt i det lokale chinchillaerne står (der bliver faktisk aldrig over 20 C). Så nu er de to små dyr ikke mere.
Til en anden gang skal vi helt klart sikre os at dyrlægen rent faktisk har set dyrene, før vi tager imod dem. Men ud over det har vi intet fortrudt. Det var en rar periode de var hos os, og det var rart at se dem skifte fra at være relativt sky dyr, til at være meget udadvente og opmærksomhedssøgende.

Ved dyrlægen:



Dødsårsag: