Om os



Pia
Jeg hedder Pia Nørgaard og er fra 1986.
Første gang jeg så en chinchilla var i fjernsynet, hvor en ung fyr havde 5 - 7 standart grå chinchillaer, han viste frem i et program der omhandlede dyr. Godt nok vidste jeg ikke at de var standart grå på det tidspunkt, men jeg var helt solgt.
Der gik en del år hvor jeg gik og plagede mine forældre om at få lov til at få sådan en sjov lille fætter, men min mor sagde konsekvent nej, men jeg slap aldrig drømmen for min chinchilla.

Så en dag i 1997 fortalte min mor mig at nogle af mine forældres venners datter havde købt den her "han" chinchilla, der havde fået de her to unger, og så ville hun vide om jeg stadig var interesseret da de havde spurgt om jeg ville have den ene af dem, og der var selvfølgelig kun et rigtigt svar på det smpørgsmål. Så jeg fik besked på at finde noget læsestof, og fik herved boget Chinchilla hjemme og begyndte så at læse i boget. Det blev gjort meget tydeligt at alt hvad der hed pasning og pleje var eget ansvar, men hvis der var problemer ville de hjælpe, og skulle der bruges dyrlæge ville de også betale.
Og så kom dagen endelig, den dag hvor jeg måtte vælge mig en chinchilla jeg ville have. Hende der havde dem sagde at hun mente den ene var en pige fordi den var meget mere pivet end den anden, men det viste sig siden hen at begge var hanner, men det er en helt anden historie.
Men inde i det er, godt nok alt for lille bur, sad der en fin hvid chinchilla med 2 små unger. 1 "grå" unge og en "sort" unge. Jeg kiggede længe på dem, men kunne simpelthen ikke stå for den "grå" unge, på trods af at den manglede tærene på det ene bagben, da der havde været komplikationer ved fødslen. Dvs. at første unge sad fast, og moderen gik derfor i panik, og kom til at bidde den ihjel, i forsøget på at få den ud, de to næste unger overlevede, men den "grå" mistede så halvdelen af den ene bagpote, mens den "sorte" manglede noget af halen. Den sidste unge var dødfødt, men dette skyldtes ikke moderen.
Men jeg fik så min lækre lille unge med hjem, og et smukt venskab begyndte.
Først fik den lille gut lov at hedde "Chinchi" hvilket nu er blevet det navn jeg bruger rundt om på nettet, men dette navn brød min mor sig ikke om, da hun mente det var for nemt at glemme.
Den lille gut havde så et virkelig stort problem med vores daværende flatcoatede retriver, der er en sort hund, og dette er blevet videreført til vores nuværende flatter, dette problem bestod i at han simpelthen fór op i toppen af buret og prøvede at hoppe på hende. Jeg havde forventet at han måske ville være bange, men der tog jeg grueligt fejl, han hader simpelthen hunde, specielt de halvstore sorte hunde.
Men dette førte til en masse knap så heldige bid episoder, hvis man prøvede at berolige ham efter han havde set hunden, så derfor kom det lille skarn til at hedde Bisse.

Efter nogle år skulle jeg så på efterskole i 10 klasse, og her fik jeg endelig overtalt mine forældre til at jeg måtte få min 2. chinchilla. Så vi tog en tur i ZooZity og fandt den her dejlige, på daværende tidspunkt ca. 3 år gamle grå hunchinchilla til Bisse.
Her omkring mødte jeg også min nuværende kæreste Nicholas, der med det samme blev helt vild med mine dejlige dyr, og han har været det lige siden.
Nå, men tilbage til emnet. Grunden til hun blev anskaffet var for at underholde Bisse, men det blev desværre ikke til noget, da han åbenlyst ikke forstod hvad det lige var det hele gik ud på med sådan en lækker dame, og hun var åbenlyst uinteresseret, så der var ingen underholdning til Bisse da jeg tog på efterskole.

Da jeg kom hjem igen, besluttede jeg mig for at Bisse, og den nye hun der havde fået navnet Pixy skulle have sig hver en makker. Jeg begyndte her at søge på nettet efter dyr, og her faldt jeg over en masse interessante side jeg ikke havde fundet tilbage i '97 hvor jeg havde fået Bisse, muligvis grundet min manglende evne til at søge på internettet, men nu var der pludselig en masse ting der begundte at blive rigtig interessante. Jeg fandt f.eks. ud af at Bisse tilsyneladende var en eller anden form for Beige, dette kunne jeg overvejende se på hans lyserøde øre, og hans øjne.
Jeg troede i første omgang at han var Hetero Beige, men det har siden vist sig at han er Brown Velvet, dog stadig Hetero.
Men her faldt jeg over AW-Chins der havde en sød lille han til salg, de havde fra en dyrehandler (Bruno) men han kunne ikke med deres andre chinchillaer, så jeg tænkte at han måske kunne med min Pixy der også havde problemer med stortset alle andre såvel mennesker som dyr. Og ganske som forventet kunne mine to dyr der ikke kunne med andre, godt med hinanden.
Det virkede så som om det gik op for Bisse, ved at studerer Bruno hvordan man skal gøre over for damerne, og jeg blev jo nødt til at finde en hun til ham så. Jeg ville dog have en relativt gammel en, da han her var ca. 7 år, og jeg godt ville kunne foretage sammensætningen med det samme.
Jeg fandt så et opdræt i Norge der hedder Silver Streak Chinchilla, og her fandt jeg min vidunderlige Mystique som passede perfekt til Bissse. Herefter gik det slag i slag, der kom to små søde unger, som vi besluttede os at beholde (GalaThea og Fnug) og vi har nu købt en han til dem der kommer fra Songcans og han hedder Sorte Slyngel. Vi frygter dog for at han har epelipsi, så vi ved ikke om han nogensinde kan bruges i avl.


Men ud over chinchillaerne har dyr altid vakt min interesse.
Som helt lille, dvs. da jeg begyndte at kunne snakke, begyndte jeg at spørge til hvad de forskellige dyr hed, og i modsætning til hvad man måske skulle tro, lyttede jeg faktisk efter hvad min mor forklarede, og var dybt facineret. Jeg lærte også hurtigt hvad nogle helt simple ting var, som forskellige typer af snegle, frøer o.l.
Denne interesse har så været der lige siden, og så længe jeg kan huske har jeg villet være noget med dyr. Dog havde jeg en periode hvor jeg ville være kunstmaler, omkring børnehaveklassen eller 1. klasse, men dyrene kom meget hurtigt på tale igen. Jeg har dog aldrig været interesseret i at være dyrlæge, som mange børn/unge med interesse for dyr gerne vil være. Jeg har altid villet være biolog, men det har så varieret lidt hvad jeg har villet.
Først var det marinebiolog med vægt på hvaler, så var det mere inde for zoologien og ulve, og sådan har det været meget forskelligt. Jeg er nu på et stadie hvor jeg ikke ved hvad jeg specifikt vil, men drømmen om at blive biolog hersker stadig.


Nicholas