Sygdomme



De mest almindelige sygdomme er nu tilføjet, og fremover tilføjes der kun "specielle" sygdomme vi selv har oplevet hos dyrene.



Diarré:
Ved diarré vil man se, at chinchillaens afføring vil blive en tand mere våd i det end sedvanlig, og den vil også blive en tand smattet. Man bør her give tøre ting til sine dyr. F.eks. tørt knækbrød, og man bør så vidt muligt holde det til en vand og hø diét i den periode dyret har diarré.
Forebyggenyggende:
Undgå hurtige foderskift. Sørg altid for at der er frisk vand og hø.
Se her for nærmere uddybelse af hvordan chinchillaens tarmsystem virker.


Forstoppelse:
Ved forstoppelse, vil chinchillaen ofte blive sløv i det, og dens pøller vil være unaturligt små, og/eller meget tynde i det.
Hvis man oplever at et dyr har forstoppelse, bør man give det noget der kan sætte gang i fordøjelsen, som f.eks. rosiner eller svesker. Det kan også være en fordel at komme parafinolie på en rosin, da dette vil sætte yderligere gang i systemet. Man skal dog passe på med overfodring af ting der sætter gang i systemet, da dette kan føre til diarré. Hvis man opdager forstoppelsen tidligt - hvilket burde være muligt, hvis man ser på deres pøller dagligt, eller bare ved den ugentlige udskiftning af bundlag - vil jeg mene at 2-3 rosiner dagligt skulle kunne gøre det. Man kan godt give lidt flere, men pas på med overfodring.
Forebyggenyggende:
Undgå hurtige foderskift. Sørg altid for at der er frisk vand og hø.
Se her for nærmere uddybelse af hvordan chinchillaens tarmsystem virker.


Fungus:
Fungus, eller svamp som nogle nok vil kalde det, kan ses på at chinchillaen begynder at klø sig, og at den begynder at tabe sin pels i totter. Ofte starter dette hårtab rundt om øjnene.
Hvis man har mistanke om fungus, bør man anskaffe sig noget fungus-pulver som man kommer i dyrets badesand. Dette er den eneste måde at behandle fungus på. Jeg har linket til steder hvor man kan købe funguspulver, under Links.


Forkølelse:
I tilfælde af forkølelse, vil man kunne se noget hvidt snask der render ud fra næse og evt. øjne.
En forkølelse kommer oftest af træk, eller af at der er for fugtigt der hvor dyret står. Det er derfor meget vigtigt at man totalt undgår træk og fugt hvis man opdager en forkølelse hos et dyr.
Generalt bør man totalt undgå træk, da chinchillaen er meget følsom, og vil gå til hvis det konstant trækker på den.


Pelsbidder:
Pelsbiddere, er dyr der gnaver sig i pelsen, så der kommer nogle bare pletter, eller pelsen bliver sjusket at se på.
Pelsbidning bliver ofte forvekslet med fungus, og den eneste måde at se forskel hvis dyret ikke altid har været pelsbidder er at give lidt fungus pulver i sandbadet.
Hvis dette ikke hjælper i løbet af en ugestid, og dyret stadig bidder sig i pelsen, er den højest sansynlig pelsbidder.
Pelsbidning forekommer oftest hvis dyret er stresset. Det kan dog også være nedarvet, da pelsbidning er arveligt. Man må derfor heller ikke avle på et dyr der er pelsbidder, da ungerne så også vil blive det.


Stres:
Stress kan forekomme ved mange forskellige situationer. F.eks. hvis dyret står et sted hvor der er meget larm eller uro i dagtimerne. Stress er yderst skadeligt for chinchillaer, og kan være fatalt, hvis det er der i længere tid.
Dyr der har tendens til stress, bør stå i meget rolige omgivelser, og der bør blive taget så meget varer på deres behov som muligt.
Bliver dyret stresset af at blive taget op, bør man undgå dette. Man kan også komme ud for at et dyr bliver stresset på sin daglige løbetur uden for buret, om man bør her kun lukke dyret ud når man har god tid, så dyret selv kan hoppe ind når det vil. Det kan derfor også være en stor fordel at lave et meget stort bur til dyret, så det ikke har et så stort behov for løbeture, da man her vil mindske risikoen for stress.
Se også under Bur.


Tænder:
Hvis ens chinchilla holder op med at spise, eller begynder at savle, kan det være tegn på at der er noget galt med tænderne.
Det er ikke unormalt at tænderne vokser sig en smule skæve, eller bliver lidt for lange, og så bliver man nødt til at opsøge sin dyrlæge, for at få tænderne klippet, eller filet ned (hvis det er kindtænderne der er skæve).
Nogle få chinchillaer har problemer med at deres tænder vokser så hurtigt, at det er umuligt for dem at nå at slibe dem ned, og så skal tænderne klippes med mellemrum. En chinchilla kan sagtens have et godt liv, selvom den skal have klippet tænder engang i mellem.
For at undgå at tænderne vokser sig for lange, skal man sørge for at chinchillaen har godt med materiale den kan gnave i, og derved slibe sine tænder ned. Kig evt. under Kost for at se hvad man kan give af grene, der er gode at slibe tænder på, eller kig under Tilbehør for at se hvor du kan finde alternativt legetøj/gnaveting der er gode at slibe tænderne på.

Se under Kost for at se forslag til fodring af dyr med tandproblemer/ondt i munden.


Øjenbetændelse:
Man vil ved begyndende øjenbetændelse kunne se at dyret vil være våd omkring øjnene, og/eller have søvn i øjnene.
Ved en øjenbetændelse vil man kunne se at øjet vil blive rødt og evt. væske meget. Dyret vil blive hårløst omkring øjet, og det området omkring øjet vil blive rødt og høvet.
Hvis man ser begyndende tegn på øjenbetændelse kan det anbefales at man laver en kop kamillete, og lader den køle af det den er lunken. Herefter kan man ved hjælp af en lille tot vat vaskt dyrets øje forsigtigt.
Det er her vigtigt at kamillete'en ikke er for varm, da det også skal være behageligt for dyret. Dette bør gentages over et par dage, og man bør undgå at dyret sandbader mens øjenbetændelsen står på.
Bliver øjenbetændelsen voldsommere, og er der hævelse, manglende pels og rødme rundt om øjet, bør man dog søge dyrlæge.


Sår:
Sår kan opstå af forskellige årsager, men ved langt de fleste småsår, der som regel opstår af mindre skænderier i buret, er det ikke noget man behøver gøre noget ved. Dyret skal nok selv holde sårene rene, og de vil hele fint op.
Ved større skader, fra en tå der er bidt helt eller delvist af, til store åbne sår som følger af slåskamp, eller større sår der f.eks. kan være forårsaget af at dyret har hængt fast, bør man søge dyrlæge så hurtigt som muligt. Ved tå-problemer kan dyrlægen klippe tåen af uden dyret kommer under bedøvelse, og såret kan evt. brændes efterfølgende. Dette lukker af for evt. bakterier, og man kan derfor undgå en længervarende antibiotika kur. Ved de større sår, kan syninger være nødvendige, og her er der behov for at lægge dyret i narkose. Ved større skader på lemmer kan man i grælle tilfælde være nødsaget til at foretage amputationer.
En dygtig dyrlæge vil være i stand til at vurderer om et indgreb kan betale sig, eller om dyret bør aflives. Ved meget omfattende skader, kan chancen for at dyret kommer sig ordentligt være så lille, at en human aflivning er den eneste fornuftige udvej.


Skæl på ører:
Hvis man oplever at en chinchilla har skæl på ørene, er dette højest sansynligt ikke en sygdom, men blot tørre ører.
Det er dog en god ide at søge dyrlæge hvis man opdager at dyret har tørrer ører, men man skal være opmærksom på, at der er mange dyrlæger, der ikke ved ret meget om chinchillaer.
Vi har selv en chinchilla med skæl på sine ører, og han har også overproduktion af ørevoks.
Hvis dette er tilfældet kan man enten bare lade det passe sig selv - dette tager dyret på ingen måde skade af - eller man kan smøre ørene med en fugtighedscream, eller noget olie, f.eks. raps olie.
Hvis man også oplever at der er ørevoks, kan man fjerne det meget forsigtigt med en vatpind, eller man kan lade det være, hvis det ikke ser ud til at genere dyret.
Hvis man vælger at smøre øret ind i en eller anden form for fedtstof, skal man huske på, at chinchillaen bruger ørene til at komme af med varmen. Det er altså ikke specielt smart at smøre ørene ind, hvis det er midt om sommeren, og der er varmt hvor dyret står.


Bronkitis/lungebetændelse:
Ved bronkitis eller lungebetændelse, vil man oplevet at dyret kan hoste eller nyse. Desuden vil man kunne høre en "rallen" når dyret trækker vejret, og til tider kan man også mærke på lungerne/brystkassen, at den "rallende" lyd kommer nede fra lungerne. Vejrtrækningen vil være besværet, og dyret vil med al sansynlighed blive meget sløvt. Dyr der normalt ikke gider håndteres specielt meget, kan pludselig blive meget lette at håndterer. Det kan være at dyret ikke har samme interesse for en specifik yndlingsguf, som det normalt har, og det vil være lang tid om at komme over og tage guffen, eller måske slet ikke gide selv komme og tage den.
Bronkitis og lungebetændelse opstår på samme måde som forkølelse.
Det eneste man kan gøre for at afhjælpe problemet er, at søge dyrlæge. Kig evt. her: Dyrlæge links


Epilepsi:
Det er meget svært at fastslåe om en chinchilla har epilepsi eller ej.
Ved et epileptisk anfald vil man kunne se muskelkramper, og chinchillaen kan have svært ved at holde balancen efter et anfald. Man kan også opleve at dyret mister bevistheden, og det vil søge tryghed, enten i en hule, eller ved en person dyret føler sig tryg ved.
Dog kan en forgiftning også være skyld i sådan en adfærd, og der kan også være andre ting der er skyld i en sådan adfærd, den eneste måde man kan vide om det er epilepsi er derfor ved udelukkelsesmetoden. Når alt er checket igennem, og der ikke ser ud til at være noget andet galt, er det med al sansynlighed epilepsi. Har man en formodning om at ens dyr har epilepsi bør man derfor straks søge dyrlæge.
Et anfald kan vare fra få minutter til flere timer. Et længere anfald vil ofte være opdelt en masse små pauser. De kan komme en gang i løbet af dyrets liv, de kan komme af og til, eller de kan komme jævnligt. Alt efter hvor ofte et dyr får anfald, og hvor voldsomme de er, bør man kraftigt overveje at få dyret aflivet.
Anfaldene kan variere fra trækninger i ansigtet til kræmper i hele kroppen, og man vil ofte kunne høre at vejrtrækningen også vil blive forringet
Man tror at epilepsi er arveligt, men er ikke sikker. Der er derfor en risiko forbundet med et dyr der en gang har haft et sådan anfald.
Epilepsi behøver ikke være medfødt, men kan skyldes for lidt luft under fødslen, et slag i hovedet, eller stress kan i nogle tilfælde udløse enkeltstående tilfælde, hvor man ikke vil se dem igen.


Infektion i tårekanal:
En tilstand der kan ligne øjenbetændelse, som beskrevet ovenfor er, hvis der er infektion i tårekanalen. Væden i øjet kan ikke løbe væk, og dyret vil derfor blive vådt omkring øjet. Ved et check ved dyrlægen, kan denne se om der er tale om en infektion i øjet, eller en infektion i tårekanalen. Det kan som regel behandles med nogle øjendråber. Virker dette ikke, kan man vælge at lade dyret leve videre med lidt øjenproblemer, og en rensning med en kamildeopløsning i ny og næ. Er øjet derimod irriteret, (delvist eller helt lukket, eller stærkt lysfølsomt), kan dyrlægen anbefale en skyldning af tårekanalen, eller en henvisning til en øjenlæge, der kan kigge nærmere på øjet. Disse indgreb er dog forbundet med narkose, og hvis dyret ikke virker irriteret (og dyrlægen ikke skønner at dyret er irriteret), er det ikke noget jeg mener man bør gå videre med. Bliver øjet pludselig irriteret, bør man dog søge dyrlæge igen, og få kigget nærmere på øjet.
Hvis der er en infektion i tårekanalen kan dyrlægen se dette, ved at komme en meget kraftig farve i øjet. Ved en åben tårekanal vil denne farve løbe ned i næsen, mens den ved en lukket tårekanal vil forblive i øjet, og ende ud i pelsen.