Avl af dyr



Det der står her på sitet er udtryk for min holdning til det at avle.

Følgende tager udgangspunkt i mindre kæledyr-pattedyr.


At begynde at avle på dyr er ikke så nemt som mange måske tror.
Desuden omfatter avl også dem der bare vil have unger på deres dyr en enkelt eller to gange, men det gør bestemt ikke ansvaret for at avle mindre.
Jeg vil her prøve at gå systematisk igennem hvad man bør gøre og være opmærksom på, ved avl af mindre dyr, hvor der ikke nødvendigvis knytter sig stamtavler til dyrene.


  1. Hvis man har et dyr man har interesse i, bør man anskaffe sig dyret, og prøve at have dyret i en længere periode, kun til kæl, før man kaster sig ud i avl. Ved at have holdt den pågældene art som kæledyr i en længere periode, giver det en vis form for ballast, og man kan her også finde ud af om dyret reelt har interesse. Det er virkelig sørgeligt at se folk der efter et par måneder kaster sig ud i omfattende avl, men efter 1-2 år finder ud af at det ikke var noget alligevel, og så måske står med 20+ avlsdyr + unger man skal af med.

  2. Hvis man efter et årstid eller to finder ud af at dyrene har interesse, og man godt kunne tænke sig at påbegynde avl, kan det være en fordel lige at checke markedet ud først. Hvor nemt er det egentlig at komme af med ungerne? Og har man pladsen til at beholde unger, man ikke kan komme af med? Hvis man ikke har plads til overskydne unger, skal man ikke påbegynde avl.

  3. Det er meget vigtigt at man har godt styr på genetikken og de forskellige sygdomme, inden for den art man har interesse i, før man begynder på avl.

  4. Så er tiden kommet til at finde ud af hvad man gerne vil avle mod. Avl skal altid have et formål der består i at forbedre den nuværende bestand. Det kan være med henblik på størrelse, mutationer, levetid osv. Dog bør temperament altid være noget man prøver at forbedre, eller bibeholde på det nuværende niveau. Det er ikke sikkert at de kæledyr man sidder inde med, er egnede til avl.

  5. Ved mange arter af dyr kan man finde nogle standarder folk avler efter. Det nemmeste vil klart været at sætte sig godt ind i disse standarder, og prøve at forbedre disse. Hvis den art man vil avle, er en art hvor der er stamtavler til rådighed på dyrene, er det en fordel at købe dyr med stamtavler. Her ved er man et langt stykke hen af vejen sikret sig mod forskellige defekter, da man kan se om der er indavl i de linier ens dyr indeholder.


Indavl:
Indavl er en betegnelse der bruges når nært beslægtede dyr parre sig med hinanden, og får unger.
Indavl har både fordele og ulemper. Fordelen ved indavl er, at man kan fremhæve gode egenskaber ved at sætte nært beslægtede dyr sammen. Det kan f.eks. være en bestemt farve der er er ny inden for en bestemt art af dyr. Ved at sætte en forældre med den eftertraftede farve sammen med en unge med den eftertragtede farve, kan man hurtigere få farve frem. Det vil altså sige at positiver bliver fremhævet, eller kommet i dobbeltdosis.
Men nu kan man så også tænke sig til, at hvis positiver kommer i dobbeltdosis, så må det samme være gældende for negativer. Der kan gå et par generationer før det kommer til udtryk, men det vil komme til udtryk, og når det først sker, kan det være for sent for en hel linie af dyr. Problemet opstår fordi nogle gener kan være lethale (dødelige) i dobbeltdosis, og det kan skabe problemer af større eller mindre format. Ligeledes kan nogle gener der ikke gør skade for sig selv, være skadelige i dobbeltdosis, og f.eks. fremkalde nogle meget uheldige sygdomme ved dyrene.
Hvis man vil indavle, bør indavlsprocenten ikke ligge på mere end 10%. Ved halvsøskende ligger den på 12,5%, så man skal altså rimelig langt ud før man er helt nede på 10%. Hvis man giver sig i kast med det, skal man desuden være opmærksom på, at det ikke nytter at lave indavl på indavl. Dvs. at det ikke nytter at parre 2 dyr, selvom indavlsprocenten ligger på 10 eller der under, hvis dyrene allerede er indavlede.
Ved mange arter af dyr har man problemer med forkortet levetid grundet indavl.
Folk der mener at det er okay at indavle mindre gnavere, fordi de alligevel indavler i naturen, udgøre altså et reelt problem for avlen af dyr. Hvis man har genmaterialet til rådighed, bør man så vidt muligt undgå at avle. Det kan godt betyde at man skal til udlandet for at hente ordentlige avlsdyr hjem, men på sigt og for fremtidige avleres skyld, er det bestemt noget man bør gøre, frem for at ty til indavl!