Chichillaers AdfærdAggressiv: Aggressivitet kan bunde ud i flere forskellige ting. Hvis chinchillaen er syg vil man nogle gange kunne opleve en voldsom ændring i adfærde hvor chinchillaen kan virke direkte aggressiv. Hvis sygdom er skyld i aggressiv adfærd, er det som oftest fordi dyret har ondt, og sygdomsforløbet har her været igang et stykke tid. 
Man kan til tider risikerer at få en bange chinchilla ind i sit hjem, hvor man skal starte helt fra bunden med tæmning. En sådan chinchilla vil være svær at få kontakt med. Den vil ofte søge skjul hvis man nærmer sig buret, eller åbner buret, det er umuligt at håndfodre dyret, og det vil som regel først spise et stykke tid efter man har fodret det. Hvis man prøver at tage et bange dyr ud vil man opleve at den enten gemmer sig, løber forvirret rundt i buret og prøver at undvige ens hænder eller stiller sig på bagbenene og strinter efter ens hænder. Bliver chinchillaen tilpads stresset over at man prøver at tage den ud vil den hakke, men jeg har aldrig selv oplevet at et bange dyr som det første prøver at hakke, den prøver altid at søge væk. Tilvænning: Når du først få et dyr, er det ikke sikkert at dyret vil være helt tamt, og det vil derfor kræve at du selv kan vinde dens tillid. Det kan være en langsom process at vænne et dyr til en, men når de endelig lykkes, er det hele arbejdet værd. 
I dette tidsrum bør man gå og snakke med sin chinchilla dagligt, så den vænner sig til ens stemme, og på den måde kan blive tryk ved en. Herefter kan man begynde at stikke sin hånd ind i buret. Du bør ikke bare tage chinchillaen op, men langsomt vænne den til at du er ok at være i nærheden af. Dette gøre ganske enkelt ved, at man holde en hånd inde i buret, og så sidder der, og lader chinchillaen snuse, til den ved at du ikke er farlig. Når chinchillaen er tryk ved dette, kan man lægge en lille godbid, eller noget med, i sin håndflade, og stikke det ind i buret. Med lidt tålmodighed, vil chinchillaen tilsidst spise af din hånd. Når chinchillaen er helt tryk ved dig, og kan kravle rundt på dig, og evt. opsøger tremmerne eller lågen når du går forbi buret, kan man begynde at tage sin chinchilla op. Hvad angår håndfodring, så får mine dyr lov til at spise af min hånd hver aften, før jeg kommer deres mad ned i deres skåle. Dette er et så fast ritual, at de ikke går i madskålene, før de er blevet håndfodret. Håndfodring er desuden også en rar følelse, da man virkelig føler at man får knyttet et tæt bånd med sine dyr. Hvordan skal jeg tage min chinchilla op og holde den?: Der er flere forskellige måder man kan tage sin chinchilla op på. Det mest almindelige er at tage fat i haleroden på chinchillaen, tage fat ind under bugen på den og herefter løfte den op. Det er yderst vigtigt at man tager fat helt inde ved haleroden, da man ellers kan beskadige chinchillaens hale, i værste fald kan den brække, Der er også nogle mennesker der tager fat i chinchillaen ved at løfte den op, kun i haleroden, men dette er jeg personligt meget stor modstander af, da man let kan komme til at trække halen af led, eller i værste fald få halen til at brække. I værste fald kan den brække helt inde ved haleroden hvilket er lettere problematisk, da chinchillaen bruger halen som "styrepind" når den hopper rundt. Det er også muligt at lære chinchillaen selv at hoppe op i hånden på en, man skal her blot være opmærksom på at det kræver meget tid at få den til det, og det er ikke alle man kan få til det. Metoden jeg selv bruger er at stikke en hånd ind i buret, og tage fat rundt om chinchillaen, eller tage den op ved at stikke en hånd ind under maven. Her skal man blot være opmærksom på at de har relativt skrøbelige ribben, så det er vigtigt at man ikke klemmer for hårdt omkring chinchillaen, da man ellers vil kunne brække et ribben, hvilket i værste fald vil kunne medføre døden. Er det små børn der skal holde chinchillaen, er det derfor vigtigt at gøre dem opmærksomme på at de skal holde dyret forsigtigt, men ikke for forsigtigt, da de herved kan finde på at hoppe ud af hænderne på barnet. Man kan evt. holde chinchillaen let i haleroden når den sidder hos en, da man herved har en smule mere styr over dyret, og risikoen for at den hopper væk er meget lille. Adfærd: 
De nusser hinanden, sover på hinanden, spiser sammen, og bruger generalt rigtig meget tid på hinanden. Man vil dog også kunne opleve mindre eller større skænderier hvis man har et par. For det meste går det i sig selv igen, men nogle gange bliver man nødt til.at tage dyrene fra hinanden. Chinchillaen er også meget nysgerrig af natur, og hvis den ikke er bange af sig, vil den hurtigt komme hen for at se hvad det er der, sker hvis man går hen til buret. Nogle gange kan det dog være besværligt hvis de bliver for modige, eller for nysgerrige, da de så vil stikke af så snart lejligheden byder sig, eller de vil hoppe ud på en så man ikke kan komme til at gøre det man egentlig skulle. En nysgerrig chinchilla kan også blive problematisk på sin løbetur. Et par af vores er så trygge ved os at de fiser rundt mellem føderne på os, hvilket tit føre til at man vælter over sine egne ben i forsøget på ikke at træde på en opmærksomhedssøgende chinchilla. Hver enkelt chinchilla har desuden sin egen helt specielle personlighed, og har nogle specielle krav der stilles til omverdenen. Hos den vilde chinchilla, er det hunnen der er den mest aggressive. |